Klik venligst



Forsiden
      

Brandekoncern udvider med hollandske trailere til tunge transport

Onsdag 29. oktober 2025 kl: 11:59
Af: Redaktionen

Brandekoncern udvider med hollandske trailere til tunge transport

Ejner Hessel A/S, der har hovedsæde i Brande, styrker med en ny forhandleraftale med hollandske Broshuis B.V. sin position som leverandør til den tunge transportsektor. Aftale om forhandling af broshuis-trailere omfatter Danmark, Norge og Sverige

Broshuis kendt for sine specialtrailere og modulopbyggede løsninger, der spænder fra udtrækstrailere, maskintrailere og sengetrailere til specialiserede løsninger til tung og ekstraordinær transport.


Med det nye samarbejde får Ejner Hessel A/S' kunder adgang til et trailermærke, der supplerer og styrker virksomhedens i forvejen brede sortiment.


- Vi er glade for nu at kunne tilbyde vores kunder et så stærkt brand som Broshuis, som leverer høj kvalitet og stor driftssikkerhed. Broshuis passer rigtig godt ind i vores trailerprogram med trailere, der komplementerer vores eksisterende sortiment perfekt og gør os i stand til at tilbyde endnu mere komplette løsninger til den professionelle transportsektor i hele Skandinavien,” siger Henrik Korsdal Pedersen, der er salgsansvarlig for trailerprogrammet hos Ejner Hessel.


Hos Ejner Hessel bliver Broshuis et naturligt supplement til virksomhedens etablerede trailermærker.


- Vi har i forvejen et stærkt sortiment, og med Broshuis får vi et ekstra premium-alternativ af specialtrailere, der henvender sig til kunder med særligt høje krav til fleksibilitet, specialløsninger og kvalitet i hver detalje. Det er en styrkelse af vores samlede tilbud - ikke en erstatning - og vi glæder os til at præsentere Broshuis på det skandinaviske marked, siger Henrik Korsdal Pedersen.


Hos Broshuis ser man frem til samarbejdet med Ejner Hessel A/S.


- Fra mandag 1. december 2025 vil salget af Broshuis-trailere i Skandinavien med stolthed blive varetaget af Ejner Hessel A/S i Brande, da vores mangeårige samarbejdspartner, Preben Jensen-Holm, går på pension 30. november 2025. Vi ser frem til at fortsætte med Ejner Hessel som en stærk og professionel partner i Skandinavien, lyder der fra Broshuis B.V.


Samarbejdet mellem Ejner Hessel og Broshuis træder officielt i kraft 1. december 2025, og de første trailere forventes leveret til kunder i løbet af de efterfølgende måneder.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fire-akslet tip-trailer er bygget til asfalttransport
- Brandekoncern udvider med hollandske trailere til tunge transport
- Maskinstation på Vestsjælland var i Østjylland for at hente ny tiptrailer med rullepresenning
- Dagligvarer kommer med elektriske stjernebiler
- Tre-akslet city-tip trailer har kasse i Hardox-stål
- Trækker med 590 heste har plys på gulvet
- Svensk lastbilproducent åbner produktionsanlæg i Kina - med kapacitet på 50.000 køretøjer årligt
- Maskinstation på Lolland hentede fire-akslet tip-trailer i Østjylland
- Tysk lastbil er den øverste e-stjerne på listen
- Fragtmænd har fået længe trailere
- Transportvirksomhed i Odense har fået de første - og venter på de næste
- Bro-by får et nyt truckcenter

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst