Forsiden
      

Trailerakselkoncept med el-motor hjælper på energiregnskabet

Torsdag 19. september 2024 kl: 13:42
Af: Redaktionen

Trailerakselkoncept med el-motor hjælper på energiregnskabet
Det elektrificerede trailersystem TrailTrax fra ZF integrerer AxTrax 2 elektriske akseldrev sammen med trailerens EBS og en batterisystemboks. (Foto: ZF)

Det tyske producent af transmissioner, ZF, der blandt andet leverer gearkasser til MAN, Iveco og DAF, er en af udstillerne på den internationale transportmesse IAA Transportation i Hannover, der har sidste messedag på søndag. På messen viser ZF blandt andet et ny trailerakselkoncept med en aksel med indbygget el-motor, der fungerer som generator under nedbremsning og dermed opsamler den energi, der normalt vil gå op i den blå luft som varme

ZF’s nye elektriske trailerakselkoncept, der har fået TrailTrax, kan give energibesparelser og CO2-reduktioner på op til 16 procent gennem regenerering, og med op til 40 procent CO2-reduktion ved opladning via plug-in.


I forbindelse med præsentationen af TrailTrax fremhæver ZF, at flere trailerproducenter - eksempelvis Kässbohrer og Krone, samt aksel- og undervognsleverandøren BPW - benytter ZF’s TrailTrax-teknologier. 


Kässbohrer præsenterer eksempelvis en elektrificeret trailer med TrailTrax-integration på IAA Transportation og fremhæver den stigende interesse for ZF's elektrificerede trailersystemløsning, der  både leverer trækkraft og bremseenergiregenerering, som kan give op mod 16 procent lavere energiforbrug og CO2-reduktion, når traileren har en dieseldrevet trækker foran - og øget rækkevidde, hvis tækkeren er elektrisk.


Systemet kan også reducere CO2-udledningen med op til 40 procent ved plug-in opladning. Kernen i systemet er ZF’s elektrificerede aksel, AxTrax 2, fra ZF's eDrive-platform. 


- TrailTrax-teknologierne tilbyder et stort potentiale for at reducere driftsomkostninger og CO2-udledninger i vejgodstransport. Energitab, herunder bremsefriktion, luftmodstand og rullemodstand, er store årsager til brændstofineffektivitet, men med vores TrailTrax-koncept kan vi gøre en stor forskel, lyder det fra Dr. Bernd Meurer, der er ansvarlig for TrailTrax-programmet hos ZF.


Trailerproducenten Krone har også en løsning, hvor ZF’s TrailTrax-teknologier indgår. På ZF’s udendørs stand kan man se en Krone køletrailer med TrailTrax-systemet installeret. Den elektrificerede Krone-trailer, som kan reducere CO2-udledningen med op til 40 procent, demonstrerer de potentielle effektivitetsgevinster, der kan opnås med ZF TrailTrax-teknologier.


Feltprøvninger af Kässbohrer-trailere med ZF’s TrailTrax-teknologier forventes at starte i 2025 over hele Europa under ZEFES-projektet (Zero Emissions flexible vehicle platforms with modular powertrains serving the long-haul Freight Eco System), som er finansieret af EU.




Det elektrificerede trailersystem TrailTrax fra ZF integrerer AxTrax 2 elektriske akseldrev sammen med trailerens EBS og en batterisystemboks. På denne måde bliver en lastbil med forbrændingsmotor til et hybridkøretøj - eller rækkevidden af en rent elektrisk lastbil øges. (Illustration: ZF)






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Trailerakselkoncept med el-motor hjælper på energiregnskabet
- Bokstrailer med åbenbar side er klar til brug
- Truck of the Year 2025 er elektrisk
- Lastbil med brint-forbrændingsmotorer er blevet hædret med innovationspris
- Fransk varebil vinder pris
- Kølemaskiner har kunnet køre elektrisk i 25 år
- Let chassis bærer tunge containere
- Hollandsk lastbilproducent har en bred vifte af modeller og løsninger med på messe
- Vognmand hentede to-akslede med treakslede
- Italiensk lastbilproducent byder på smagsprøver af nye modeller
- Vognmand i Nordvestjylland kører i rødt med ny fire-akslet tip-trailer
- Maskinstation tipper med ny fire-akslet trailer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst